Bestyrelsesmøde d. 11. december 2018

Biogas
Vi forventer, at kommunalbestyrelsen i morgen beslutter, at der ikke kan placeres et biogasanlæg ved Snævre.

Bosætning
Kommunen indkalder til bosætningsmøde i januar. Bestyrelsen arbejder på at genoplive Jernløse kommunes lokalplan 1.13 omkring boliger bagved ældreboligerne ved Hovedgaden samt at efterlyse ideer til bosætning og rekreative områder via Lokalforums Facebook side.

Erhvervsområde
Bestyrelsen arbejder videre for et erhvervsområde på størrelse med perspektivområdet i Kommuneplan 2017, hvor der kan placeres erhverv i miljøklasse 1-4.

Tilskud
Bestyrelsen har besluttet at støtte Grønne Hjerte og Regstrup spejderne med 15.000 kr. til etablering af shelterplads ved spejderhytten. Shelterne vil være offentligt tilgængeligt og kunne bookes på udinaturen.dk fra omkring sommeren 2019.

Bestyrelsesmøde 6. november 2018

Konstituering af bestyrelse:
Formand: Ea Riccio
Næstformand: Jimmy Singerholm
Sekretær: Michael Kringelhede
Kasserer: Charlotte Sørensen
Øvrige medlemmer:  Helle Houmann, Rene Bergkvist, Steen Bech
Suppleant: Anni Olsen

Lokalforumsmøder:
Onsdag d. 30. januar
Tirsdag d. 21. maj
Onsdag d. 30. oktober (inkl. generalforsamling)

Bestyrelsesmøder:
Tirsdag d. 8. januar
Onsdag d. 13. marts
Tirsdag d. 30. april
Onsdag d. 21. august
Tirsdag d. 1. oktober

Vi vil fremadrettet i bestyrelsen arbejde for et mindre erhvervsområde ved motorvejdstilslutning uden biogas og anden stor industri.

På næste bestyrelsesmøde vil vi diskutere fordeling af arbejdsområder i bestyrelsen.

Lokalforumsmøde 23. oktober 2018

Der afholdes lokalforumsmøde og generalforsamling i Lokalforum 4420Regstrup tirsdag d. 23. oktober kl. 19-21.

Mødet afholdes på Skovvejens skole, Nr. Jernløse afdeling.

Generel orientering fra lokalforum:

  • Chris Frøslev går på og fortæller om flag alléen, der er nu etableret.
    1. april 2018 blev flag alléen indviet.
  • Rikke og Ronald fortæller om cykelsti fra Søstrup til Mega centeret. Det er et problem, at man ikke kan cykle sikkert frem og tilbage.
    Den 27. august blev der lavet et lille cykel event fra Regstrup station ud til Tingtved. Cykelstien ligger nr. 2 på prioteringen af cykelstier i Holbæk kommune.
  • Victor Mogensen vil fortælle om de 4 foreninger, som benytter hallen, der har indgået et samarbejde med Holbæk kommune om selv at drive hallen. De4 foreninger kaldes i fællesskab for brugerrådet.
  • Jens fortæller om den ubemandede genbrugspladsen i Virkelyst.
    31/7-2018 havde der været 45.809 besøgende på et år, fremgang på 38%. Jens siger, at vi skal huske at passe på den og sortere så ikke denne skønne ordning bliver lukket for os igen. Over 100 brugere har fået en opringning om, at de ikke har sorteret korrekt. Der har foregået tyveri på pladsen, men det er der taget hånd om. Der er desværre en tendens til, at for mange ting havner i brandbart.
  • Michael Kringelhede fortæller om Kalundborgmotorvejen.

Lokale bekymringer vedrørende Biogasanlæg
Helene fortæller om biogas anlæg ved Snævre og Sdr. Jernløse. Hun orienterer om, hvad det måske vil have indflydelse. Der er en del undren over hvilke oplysninger der er hold i som kommer fra kommunen, Nature energi og andre steder fra, da de ikke alle er ens.

Borgmester Christina K. Hansen orienterer:
Christina K Hansen (Borgmester) går på og orienter om biogas proceduren og om første år som borgmester. Hun fortæller, at der er ikke noget der er vedtaget angående biogas, hun beklager at borgerne ikke har følt sig hørt, hun vil meget gerne lytte. Henning Kronby fortæller om at kommunen før hen har tromlet borgerne ned og at tingene var bare vedtaget.

Grønne Hjerte
Jimmy Singerholm fortæller om Grønne hjerte gennemstrømmer byen og om den nye ide ”Drivkraften”, tidligere events og kommende events.

Eventuelt
Der var ingen bemærkninger under eventuelt.

LokalForum 4420Regstrup generalforsamling
Se det særskilte referat for generalforsamlingen.

Flagallé 4420Regstrup
Flagalléen træder ud af det ”tekniske” samarbejde med LokalForum.

Flagalléen er nu rimelig etableret, har betalende medlemmer, som fremover er dem som deltager i generalforsamling. Vedtægter revideres og tilpasses, bestyrelsen vælges af medlemmerne.

Generalforsamling 23. oktober

I forbindelse med lokalforumsmødet blev der afholdt generalforsamling i LokalForum 4420 Regstrup.

Valg af dirigent
Christina Hansen (Borgmester) blev valgt.


Bestyrelsens beretning v/formanden
En afgående formand, må kigge tilbage på det der er udrettet i hans periode.

Og hvad er der så sket det sidste år og de sidste 3 år og hvad havde der været sket hvis vi som lokalforum ikke havde taget aktiv del i hvad der sker i vores lokalområde.

Lad os opsummere…

Vores genbrugsplads. Der var nogen der synes at vores genbrugsplads skulle nedlægges, men det syndes vi i Lokalforum var en rigtig dårlig idé da vi mener at det er et kæmpe aktiv for vores område. Det lykkedes faktisk at få overbevist både politikkere og Fors om at en døgnåben-ubemandet plads var det rigtige og meldingen p.t. er at der kommer masser af affald og at folk køre fra hele kommunen for at bruge vores plads. Hvem ved…. Måske der bliver grobund for en helt ny og stører genbrugsplads ude i det nye erhvervsområde.

Ungdomsklubben for 7 kl. til 18 år…. Var lukket. Der var pludselig nogen der havde fundet ud af at der hvor den havde ligget i 30 år var ulovligt. Dette opdagede jeg ved en tilfældighed pga. et opslag fra en forældre på Facebook og jeg tog kontakt til lederen af ungdomsskolen, der bekræftede at den VAR lukket og der p.t. ikke var andre steder i vores lokalområde den skulle genåbne. Samtidigt ringende Søren Stavnskær der sad og sidder i kommunalbestyrelsen til mig og oplyste mig om at man var ved at ville sælge det gamle lægehus og dagplejehus på Hovedgaden. Da jeg havde været formand for Børnehusene, kendte jeg det hus særdeles godt og mente derfor at huset var oplagt til at lave ungdomsklub og begyndte straks at ringe til de politikkere jeg kendte og lederen af ungdomsskolen og spurte ind til muligheden for at udsætter et salg, hvilket lykkedes og for om ungdomsskolen kunne kigge på denne bygning. OG 1-2-3, så skulle der pludselig være ungdomsklub i bygningen. De seneste meldinger jeg har fået, er at de er rigtigt rigtigt glade for at være der og at det er en rigtigt velfungerende ungdomsklub som benyttes af rigtigt mange af vores unge mennesker.

For et par år siden var den en borger der foreslog til et Lokalforumsmøde at man skulle få genetableret flagalleen i Regstrup/Nr. Jernløse. Han ville gerne være hovedsponser og Chris tog straks handsken op og gik med kæmpe flid i gang med at få sat gang i processen. Jeg ved ikke hvor meget tid Chris har brugt på dette projekt, men det er MEGET og jeg nyder personligt en kæmpe glæde hver gang jeg kører ned gennem byen, hver gang flagallen er sat op og bliver i lidt bedre humør over det flotte syn. Jeg tor ikke der findes en flottere flagalle i Danmark.

Der var for vel snart 5 år siden et par piger der undrede sig over det huld der er i cykelstinettet mellem Regstrup og Holbæk. Sammen med deres forældre fik de gjort opmærksom på dette og jeg tror ikke der er en politikker i Holbæk Kommune der ikke er klar over at der er en kæmpe udfordring på strækningen mellem Søstrup og Megacenter. Luffe der dengang sad i vores bestyrelse gik ind i sagen og var med til at hjælpe dem på vej og efter han har stoppet, har jeg forsøgt at støtte dem i projektet og jeg tror ikke at vi nogensinde har været så tæt på at få den cykelsti gjort færdig, som vi er nu.

En af de helt store forandringer i vores lokalområde og infrastruktur de sidste mange mange år, er den nye motorvej. Et projekt Lokalforum har været engegeret i LÆNGE før min tid i det gode selskab. Henning og Michael har kæmpet med denne sag, for at få den motorvej som folketinget har besluttet skal lave, kommer til at ligge det helt rigtige sted. Får de rigtige afkørsler, den rigtige skiltning, de rigtige tunneler under og alt det andet jeg ikke har en styr på da jeg ved at de kæmper sagen og prøver at få det bedste ud af en ulige kamp med vejdirektoratet.

Fællesdag/foreningsdag, Fælleshus/Foreningshus, Samarbejde med idrætsforeningerne. Chalotte, Jens og Jeg har virkeligt kæmpet for at det hele skulle fungere, så vi har, kunne styrke vores foreningsliv i vores lokalområde. Vi har nogle idrætsforeninger, som er berømt lang ud over byens grænser. Med en Håndboldklub, der klare sig super godt på eliteplan. En fodboldklub, der formår at få hele bræden med, og der komme unge mennesker fra nabobyerne og spiller netop her. Gymnastikken der er ved at vokse ud af vores hal og brændende ønsker sig en ekstra hal med springgrav og trækker gymnaster fra Holbæk, fordi de kan noget særligt. Badminton det vel snart har tider i alle hallerne omkring os, fordi de er så populære at de for længst er vokset ud af Jernløse hallen og fordi de kan noget som efterspørges i de byer de også spiller i.

Grønne Hjerte….. Ja hvem her i forsamlingen kender ikke til Grønne Hjerte? Regstrup Spejdernes og Jimmys enestående projekt med i Regstrup, med lege og naturoplevelser, Shelterplads, skov og å. Ja selv sådan et projekt har brug for hjælp en gang imellem. F.eks. da der var et par embedsmænd der synes det var nemmere at sætte sig ind i hvad det var for et enestående projekt der var gang i, valgte det vi danskere er allerbedst til og sagde NEJ NEJ og NEJ. Også her måtte Luffe og jeg i gang med de diplomatiske evner og efter et længere tovtrækkeri lykkedes det at få en aftale på plads, der var til gælde og gavn for de fleste.

Lys på skoletier og general interesse for vores børn skolevej er en af de ting Steen har engageret sig i. Han har mindre børn lige som mig og kæmper bl.a. for at vi kan få en mere sikker sti over marken fra Åvang og til å-stien og opmærksomheden omkring overgange ved Holløsevej. Info-skærm og hjemmeside er heldigvis også noget Steen er ved at få styr på, Så Michael har, kunne blive lidt aflastet her.

En ekstra dagligvare butik ved den nye motorvejsafkørsel, Erhvervsområde, samme sted og forlængelse af Ringvejen byggegrunde der er også noget af det der har været arbejde intenst på og men ikke er i mål med.

Da jeg startede i Lokalforum for 3 år siden, var det fordi der var en mand der ringede til mig og sagde. Peter, det hjælper ikke noget at du bare sidder og brokker dig på Facebook over det politikkerne ikke gør for dit lokalområde. Du må op af stolen og gøre en indsat. Jeg viste godt der var et lokalforum, men de manglede opbakning og var nok gået lidt trætte i det og der var som regel kun de samme 5-10 mennesker til møderne. Jeg ringede lidt rundt til nogen af dem jeg kendte og de kontaktede nogen af dem de kendte og vi satte os ned, for at se hvad vi kunne gøre. Vi blev enige om at gå til lokalforum med en plan vi synes kunne peppe konceptet lidt op og få struktur på lokalforum. Der var selvfølgelig skepsis fra dem der havde siddet og knoklet de sidste mange år og måske synes vi kom bare for at kritisere. Men med en åben dialog og nogle vedtægter der blev rettet til så alle kunne se sig selv i dem, fik vi et godt lokalforum op at kører. Vi fik lavet en bestyrelse der bestod af gamle garvede og nye energiske mennesker.

Og jeg må sige, jeg var skeptisk. Men alt min sepsis kom til skamme. For allerede fra start af var den holdning at vi skulle skabe det allermest engegerede og fremadsøgende lokalforum. Og jeg vil uden at skamme mig sige, at det har vi også gjort. Mellem 40 og 130 til vores Lokalforumsmøde. En kæmpe opbakning fra de fremmødte og altid et klap på skulderen når man mødte folk i Brugsen, i fodboldklubben, på skolen og ja fra de andre lokalfora der begyndte og spørge ind til hvordan vi gjorde det i Regstrup, siden vi kunne få så mange mennesker til at møde op og engegeret sig i hvad der sker i vores lokalområde. For de sidder stadig kun 5-10 stykker til deres møder. Og svaret er. Vi brænder for at hele vores lokalområde skal udvikles og også bestå om 20 år og det er heldigvis også lykkedes at få øjnene op på politikkerne. Jeg tor ikke jeg genere Christina Borgmester ved at sige at da hun var her ude til Lokalforumsmøde for 2½år siden, viste hun nok ikke helt hvad Regstrup var for en størrelse og hvad der skete her ude. Men nu er jeg helt sikke på at hun ved hvor Regstrup ligger i hendes kommune og at det er et område der vil kæmpe for at hun også kan huske os om 20 år.

Og så er der alt det andet jeg ikke kan huske vi sammen har kæmpet for af små og store ting. Alt det kedelige, med regnskab, referater, møder med kommunen, andre lokalfora, masser af telefonsamtaler, snakken i brugsen og i gymnastikforeningen.

Uden Michaels, Steen, Luffes, Helles, Chalottes, Jens, Henning, Chris, Jimmys, og alle de andre der har været med til at kæmpe for vores lokalområde, var vi ikke her i dag og meget af det jeg har nævnt var ikke her i dag. Genbrugsplads, ungdomsklub, en fornuftig anlægning af motorvej, et helt grønt hjerte og meget meget mere. Men det er heldigvis lykkedes og det der er kommet godt, kommer ikke skidt tilbage.

Jeg har stor respekt for dem der bliver i bestyrelsen og jeg håber at jer der bliver og alle jer nye der kommer ind i bestyrelsen, vil kæmpe lige så hårdt for hele vores lokalområde og sørge for at Christina og co. Stadig ved hvor Regstrup ligger om 20 år.

Tak Bestyrelse for jeres indsats. Jeg er stolt af jer.

Fremlæggelse af regnskab

Indkomne forslag (til organisatoriske formål)
Med henvisning til vedtægternes $6 stk. 3 foreslår jeg hermed, at generalforsamlingen drøfter det af Lokalforum 4420Regstrups bestyrelse den 16. april 2018 fremsendte forslag til ændringer i revideret kommuneplan samt tidligere fremsendte forslag om et mindre erhvervsområde ”uden ekskluderende lokalplaner og krav, eks. særlige støjkrav m.m.” med henblik på at afklare, om bestyrelsen har generalforsamlingens opbakning til at fastholde disse forslag i den nuværende udformning. Er dette ikke tilfældet, foreslår jeg desuden, at generalforsamlingen pålægger Lokalforum 4420Regstrups bestyrelse hurtigst muligt at tilkendegive over for Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune, at forslagene trækkes tilbage pga. manglende lokal opbakning.

Anni Olsen dokumenterede, at der havde været svært at finde oplysningerne om hvad lokalforum havde foreslået omkring erhvervsområdet (se præsentationen under lokalforumsmødet).

Michael Kringelhede fortæller om tankerne bag ønsket om  erhvervsområdet, specielt fra motorvejen og ned til det gamle erhvervsområde ved Virkelyst. Rene Bjergkvist fortæller om, at der er andre erhvervslokaler/grunde.

Lars Poulsen støtter, at området bliver nedstemt. Han står for udvikling af erhvervs områder, han har siddet til møde med folk som gerne vil etablere sig ved motorvejen, men ikke den ved Regstrup.

Christina foreslår to stemmemuligheder og om det er ok med deltagerne at det bliver ved håndsoprækning. Det blev vedtaget at stemme ved håndsoprækning.

Afstemningen blev efter debat rettet til, at der kun blev stemt om første del: Om der var opbakning til det ønskede erhvervsområde i lokalforums høringssvar til kommuneplanen. Afstemningen viste, at man ikke kan bakke op om lokalforum Regstrups formulering omkring er hvervsområdet.

Hvordan sikres fremadrettet at Lokalforum Regstrup arbejder tættere sammen med beboerne, Bl.a. at §2 FORMÅL vedtægterne følges. Hvordan kommunikation/information Lokalforum/borger imellem bliver bedre.

Forslaget bortfaldt, da forslagsstiller ikke var mødt op.

Valg (jvf. § 5) på valg er
Peter Nilsson, Henning Kronby, Chris Frøslev, Jens E. Jørgensen samt revisor Keld Saxtoft.

Ea Riccio bor på Holløsevej stiller op.
Helle Houmann vil gerne stille op.
Rene Bergkvist fra Sdr. Jernløse vil gerne stille op.
De er alle godkendt af deltagerne til mødet.

Annie Olsen stiller op som suppleant og er stemt ind.
Keld Saxtoft genopstiller til revisor.

Eventuelt
Der var ingen punkter under eventuelt.

Christina slutter mødet af.

Bestyrelsesmøde 3. oktober 2018

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt uden ændringer.

2. Genbrugspladsen
Lokalforum har opfordret genbrugspladsen til bedre skiltning ved de containere hvor folk ofte aflevere affaldet forkert.

Der har i selvbetjeningspladsens første år været markant flere besøgende og blevet afleveret mere affald en tidligere.

3. Møder imellem lokalfora
Den 29. september var vi til Lokallistens møde i Mørkøv omkring hvordan vi som lokalfora kan blive bedre til at samarbejde imellem lokalområderne og gøre de små byer stærkere.

I Merløse var vi til inspirationsmøde og netværksmøde d. 24. september omkring “Meget mere Merløse” omkring hvordan de har fundraiset og skabt lokale projekter.

Vi har været til Frivillig Fredag d. 28. september på Elværket sammen med badmintonklubben, hvor formålet var at hylde de frivillige kræfter i lokalområderne i kommunen og skabe netværk imellem de frivillige. Jernløse Badmintonklub var nomineret i kategorien “fantastiske fællesskaber”

4. Fællesdagen
Vi havde en god fællesdag d. 2. september. I evalueringen blev det aftalt at der er brug for 6 frivillige til at hjælpes om, at arrangere dagen til næste år, så arbejdet kan fordeles imellem flere kræfter.

Hvis man ønsker at være med kan man kontakte Charlotte på 20861200.

5. Biogasanlæg
Vi tager biogasanlægget som hovedpunkt på næste lokalforumsmøde.

6. Lokalforumsmøde og generalforsamling

Dagsorden til lokalforumsmødet:
1) Generel orientering fra lokalforum:
– Genbrugspladsen
– Flagalle
– Grønne Hjerte
– Motorvej
– Cykelsti til Tingtved
– Foreningerne overtager styring af hallen
2) Biogasanlæg
3) Eventuelt
4) Generalforsamling i Lokalforum 4420Regstrup
5) Generalforsamling i Flagallé 4420Regstrup

7. Eventuelt
Der var ingen punkter under eventuelt.

Bestyrelsesmøde 22. august 2018

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt uden ændringer.

2. Fællesdag
Der er fællesdag d. 2. september og vi arbejder for at få det sidste på plads til arrangementet.

3. Genbrugsplads
Der var møde d. 3. juli omkring vores selvbetjeningsplads og Fors er generelt tilfredse med sorteringen.

Folk er blevet bedre til at lade være med at aflevere miljøfarligt affald.  Men ved sidste gennemgang var der asbest i de forkerte containere og madrester i brændbart.

Fors har ringet til omkring 100 personer, som ikke har sorteret korrekt og de fleste kommer og rydder op når de bliver kontaktet.

Fors planlægger at fortsætte pladsen som selvbetjeningsplads. Affaldsmængden der bliver afleveret er fortsat stigende.

4. Flagalle
Flagalléen kommer op til fællesdagen.

Når kommunen har godkendt de sidste placeringer kommer vi op på 120 flagstænger i alt i flagalleen i Regstrup.

Det koster 1.000 kr. i startgebyr og 10 kr. pr. flag at få sat flagalléen op. Se mere på flagalle4420regstrup.dk.

5. Økonomi
Der er 10 mio. kr. i puljen til udvikling af lokalområderne.

Vi afventer kriterierne for ansøgninger til puljen.

6. Tryghedsambasadør
Vi har p.t. ikke nogen kandidat fra lokalområdet.

7. Tilflytter adresser
Kommunen sender en invitation ud til alle tilflyttere fra det seneste år. 

8. Cykelstigruppen
Lokalforum støtter cykelstigruppen med 1.000 kr. til eventet d. 27. august i svinget i Tingtved.

9. Bredbånd
Regstrup og Kundby kan søge om medfinansiering af fibernet via bredbåndspuljen.

10. Skal vi søge om at få et Kommunalbestyrelsesmøde til Regstrup i 2019
Vi ansøger kommunalbestyrelsen om at afholde et af de 3 bestyrelsesmøder, som er planlagt til at skulle afholdes udenfor Holbæk i 2019, bliver afholdt i Regstrup.

Steen og Henning lægger en plan og indsender en ansøgning.

11. Eventuelt
Jens har repræsenteret lokalforum til Skovvejens skoles læringsbazar i started af august.

Frivillighedsrådet har inviteret lokalforum til at deltage til med 12 repræsentanter fra lokalområdet til Frivillig Fredag 2018 d. 24. september. 

Vi har fået ny fællesskaber for Regstrup området: Mette Bruun Pedersen.

Vi forsøger at etablere et fundraiser kursus for foreningerne i Regstrup.

Lokalforumsmøde 30. maj 2018

LokalForum 4420Regstrup afholder lokalforumsmøde i Nr. Jernløse onsdag d. 30. maj 2018 kl. 19-21.

Mødet afholdes på Skovvejens Skole i Nr. Jernløse, Gl. Skovvej 150B.

Dagsorden

  • Velkomst
  • Lars Qvist, Lokallisten, Formand for udvikling af lokalområder
  • Tryghedsambassadør v/politiassistent Jørgen Nordlund
  • Flagallé v/Chris Frøslev
  • Grønne Hjerte v/Jimmy Singerholm
  • Lykkegard: Hvad skal der ske med den gamle skole i Nr. Jernløse v/Pernille Brandt
  • Eventuelt

Bestyrelsesmøde 15. maj 2018

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt uden ændringer.

2. Ny hjemmeside
Sten arbejder på det sidste af hjemmesiden. Han koordinerer med Chris med hensyn til flytning.

3. Lokalforums rolle til Fællesdag
Charlotte indkalder til møde med de andre foreninger.

4. Evaluering af møde med Brian Ahlkvist
Alle synes at det var et rigtig godt møde.

5. Læringsbasar
Der afholdes læringsbasar d. 8. august 2018 på Skovvejens skole. Steen deltager, eventuelt sammen med Jens.

6. Biogasanlæg
Dem der har tid og lyst tager med til Fyn og derefter debatteres det videre.

7. Foreningshus, Den gamle skole, Ungdomsklub, Udstykninger og alt det andet

8. Lokalforumsmøde d. 30-05-2018
Vi inviterer Lars Qvist fra Lokallisten.
Jørgen Nordlund fortæller om tryghedsambassadør.
Chris fortæller om succesen med Flagallén.
Jimmy fortælller om status på Grønne Hjerte.
Lykkegard kommer og fortæller om deres planer med den gamle skole i Nr. Jernløse.

9. Eventuelt
Chris og Jimmi arbejder på velkomstarrangement for nye beboere.

Bestyrelsesmøde 14. marts 2018

1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt uden ændringer.

2. Evaluering af lokalforumsmøde
Mødet var blevet lidt “tørt” i indhold og fremlæggelser. Generelt er vi tilfredse med både, at have politik, lokale virksomheder og lokalforums arbejde med på dagsordenen.

Men vi skal overveje om vi kan have emner med, som rammer en lidt bredere interesse.

3. Ny struktur. Flere små undergrupper til vores bestyrelse?
Projekter vi arbejder på i øjeblikket (og hvem som er ansvarlig for det i Lokalforum):
– Fors: Jens
– Fællesdag: Peter
– Motorvej: Michael
– Supermarked: Michael
– Foreningshus: Charlotte
– Nyankomne: Chris og Jimmy
– Flagalle: Chris
– Brugerråd: Peter
– Hjemmeside: Steen
– Infoskærm: Steen
– Udstykninger: Chris og Jens?

4. Ny hjemmeside
Vi har skiftet til nyt webhotel

5. Flagalle
Flagene er kommet hjem, traileren er leveret og rørene til flagstængerne er sat i jorden. Flagstængerne skal gøres klar med knopper og snore. Målet er at flagalléen åbner i løbet af foråret.

6. Udstykning, veje, fodboldbane
Byggemodningen af udstykningen ved Holløsevej er sendt i licitation (for byggeri af de første 10 huse).

Der er en ny tidsplan for motorvejen, hvor stykket fra Skovvejen til Gl. Skovvej først bygges i sommeren 2019.

7. Fællesdag
Datoen bliver formentlig ændret til 1. september. Der ledes efter et loaklt band, som kan spille til fællesdagen.

8. Tryghedsambasadør
Politiet søger fortsat efter en tryghedsambassadør i vores lokalområde.

Vi vil forsøge at invitere dem til et lokalforumsmøde og fortælle om indsatsen.

9. Fors
Søren arbejder fortsat for at få indsigt i og indflydelse på Fors arbejde.

Selvbetjeningspladsen skal revurderes til august for at vurdere, om pladsen skal forsætte som selvbetjeningsplads.

10. Fjernvarme i Regstrup/Nr. Jernløse
Kommunen arbejder på at etablere fjernvarme i Regstrup. Vi er skeptiske overfor for økonomien i projektet.

11. Stafet for livet
Vi søger efter, om der er nogen i Regstrup som ønsker at arrangere Stafet for livet i Regstrup.

12. Evenuelt
kvanlose.dk kan man læse om et et rejseforedrag d. 23. marts, affaldsindsamling d. 22. april, loppemarked d. 5. maj og Skt. Hans d. 23. juni.

Henning vil gå i dialog med miljøministeriet omkring forurening af grundvandet fra den gamle losseplads ved rundkørslen, hvor der er blevet fundet olieforurening i forbindelse med et ødelagt drænrør ved motorvejsbyggeriet.

Lokalforumsmøde 31. januar 2018

Velkomst
Peter bød velkommen til de 55 fremmødte til mødet i Søstrup, herunder Karen Thestrup Clausen og Charlotte Nielsen fra byrådet.

Lidt om Lykkegard
Pernille og Stian fortalte om Lykkegard, som startede i 2012 i den gamle smedie i Trønninge med en målsætning om at gøre en forskel for unge mennesker, som har brug for et sted at være.

Da Lykkegard voksede ud af lokalerne flyttede de til Søstrup for 3 år siden. For et år siden tilkøbte de missionshuset og har i alt nu 33 pladser og rigtig meget at lave. Lykkegard har i dag 40 fuldtidsansatte på 5 afdelinger her i Søstrup.

Opholdsstedet er hovedsageligt for unge mennesker (i øjeblikket er beboerne fra 6 til 18 år) med ADHD eller autisme, som kommer fra kommuner fra stort set hele landet. De bor her enten fuld tid eller som aflastning. Der er ikke skole/undervisning på stedet.

Lykkegard vil meget gerne være en del af lokalsamfundet og alle er velkomne til at henvende sig med med ris eller ros eller for at vende eventuelle problemer eller bekymringer.

Lykkegard planlægger at holde et åbent hus på et senere tidspunkt, hvor man kan komme ind og se lokalerne (dog ikke boligerne, da det jo er et privat hjem).

Enhedslistens visioner for Regstrup Lokalområde v/Karen Thestrup Clausen
Karen er skolelærer og bor i Skamstrup og har været lærer på Sdr. Jernløse skole (da den var kommunal), Stigs Bjergby skole og er i dag lærer på Jyderup skole. Karen sidder på 2. periode i mokkunalbestyrelsen, i dag i Klima og miljø udvalget og økonomiudvalget og i sidste valgperiode også i udvalget for Læring og trivsel.

Enhedslisten har ikke en decideret vision for de enkelte lokalområder, men vil meget gerne arbejde for at LokalForum 4420Regstrups slogan kommer til at gælde for hele kommunen: Et grønt sted at bo.

Der skal være infrastruktur, sikre skoleveje, skoler og indkøbsmuligheder i alle lokalområderne, at lokalfora bliver taget med på råd i alle beslutningerne i kommunen og at høringsperioder rent faktisk er lange nok til, at alle har tid til at give høringssvar. Derudover skal høringssvarene rent faktisk tages i betragtning når kommunen skal tage beslutninger.

Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at vi i lokalområderne i forhold til kommuneplanen både arbejder for at der bliver planlagt boliger og erhverv i lokalområderne og samtidig husker at være opmærksomme på, at der ikke bliver planlagt for mange udstykninger og store butiksområder i Holbæk by.

Enhedslisten mener, at vi skal arbejde mere for bevaring af naturen blandt andet ved helt at udfase round-up helt i kommunen, satse mere på økologi i butikker og institutioner og støtte landbruget i omlægning til økologisk landbrug af hensyn til vores drikkevand. Det er planen at alle drikkevandsboringer i Holbæk kommune skal tjekkes for at kende udfordringens størrelse og så der kan laves handlingsplan for de steder hvor der er problemer. Henning Kronby gjorde opmærksom, at det ville være en god idé at starte med at rense den gamle losseplads ved rundkørslen på Skovvejen inden forureningen trænger ned i drikkevandet.

Det er et mål at 50% af al mad der produceres i de offentlige køkkener i Holbæk kommune skal være økologisk. Enhedslisten mener ikke, at der er nogen grund til at placere store fødevarebutikker i Mega Centeret når nu vi har så gode dagligvarebutikker i alle lokalområderne.

Enhedslisten mener, at der er blevet sparet for meget på socialområdet og specielt på skoleområder igennem de sidste mange år og er ked af at 33% af alle skoleelever i Holbæk kommune går i privatskole (hvilket er det højeste på Sjælland).

Enhedslisten vil gerne arbejde for flere cykelstier i Holbæk kommune, men selvom det er en meget farlig cykelvej mener enhedslisten ikke at cykelstien fra Søstrup til Tingtved er den cykelsti, som bør have højest prioritet.

Enhedslisten ønsker, at kommunen vedtager, at der ikke må lukkes skoler i Holbæk kommune så længe der er mindst 50 elever på skolen.

Kommuneplan 2017 med fokus på vores lokalområde
Per Fynbo fra Dialog Holbæk (Lokalforum for Holbæk By) fortalte, at der er møde på Elværket på tirsdag omkring Dialog Holbæks høringssvar til Kommuneplanen.

Planlægger fra Holbæk kommune Else Nørgaard og leder for afdelingen Plan og åbent land Lotte Højgaard fortalte om Kommuneplanen.

En kommuneplan er en langstrakt proces som startede i 2016 og kommunen forsøger at indarbejde så mange forslag og kommentarer som muligt i kommunens overordnede plan. Else roste LokalForum 4420Regstrup for vores aktive deltagelse i forhold til at indsende forslag til kommuneplanen. LokalForum har ønsket flere boligområder, erhvervsområde omkring motorvejstilslutningen og et større område reserveret til skole og sport.

I kortet i kommuneplanen er der nogle fejl i kortet i Regstrup som bliver rettet: Rundkørslen er fjernet, Gl. Skovvej er ved en fejl ført fra skole og direkte til motorvejstilslutningen. De fejl vil blive rettet i kommuneplanen. Kommunen etablerer 2 nye boldbaner, som erstatning for de 2 boldbaner, som vil blive nedlagt når Ringvejen bliver bygget færdig.

Ønsket om ekstra boligområder i Regstrup er ikke blevet efterkommet fordi det vurderes, at det ikke er forventet at der vil blive behov for så mange boliger indenfor de næste 12 år (og der må ikke planlægges områder for en længere tidsperiode i en kommuneplan).

Kommuneplan er elektronisk og kan ses på kommuneplan2017.holbaek.dk hvor man på forsige kan søge frem hvad der gælder i kommuneplanen for de enkelte ejendomme og matrikler i kommunen.

Kommuneplanen gælder for 12 år og revideres hvert 4. år. Den er vejledende og der er ikke handlepligt for kommunen i forhold til lokalplanens indhold, men der skal tages hensyn til lokalplanens indhold når der skal gives byggetilladelser og landzonetilladelser.

Lokalforums orientering omkring genbrugspladsen, flagalléen, motorvejen m.m.
Jens fortalte, at vores genbrugsplads har i perioden august til december har været 2.500 besøgende mere i 2017 end der var i 2016. Vi er glade for, at genbrugspladser har åbent hele dagen alle dage.

Men det er vigtigt, at der bliver sorteret korrekt. Der må ikke komme metal i brændbart og der må ikke komme plastiksække i beholderen til murebrokker. Vi betaler selv for driften af genbrugspladsen over skatten og værdien af en containers indhold falder hurtigt med 5.000-10.000 kr. hvis den ikke er sorteres korrekt.

Det er vigtigt, at vi værner om vores plads og hjælper hinanden med, at der bliver sorteret korrekt, så vi har en success når danmarks eneste ubemandede genbrugsplads skal evalueres i august 2018.

Chris fortalte, at bestyrelsen i flagalléen arbejder på, at etablere flagstænger på højre side af vejen på dele af Hovedgaden, Gl. Skovvej og Hanerupvej. Indtil videre er ca. halvdelen af pengene til flagalléen samlet ind, herunder fra 50 borgere som støtter med 250 kr. årligt. De første 75 flagstænger forventes etableres i foråret og så går vi efter at få indsamlet de sidste 100.000 kr. til at etablere resten af flagalléen.

Man kan melde sig ind i foreningen på flagalle4420regstrup.dk

Michael fortalte kort om motorvejen, hvor der de næste 6-9 måneder vil være en midlertidig fra fra rundkørslen og sydpå langs Holbækvej, så der er plads til at bygge motorvejsbroen på Holbækvej.

<billede>

Dette kort viser, hvordan projektet forventes at se ud ved udgangen af 2018. Den resterende del af motorvejen vil blive bygget efterfølgende og forventes færdig i efteråret 2019.

Udfordringer for nye byggegrunde i Regstrup
Søren fortalte om byggegrundene ved Ringvejen og Holløsevej. Det er et område med 3 ejere: en del er privatejet, en del er ejet af kommunen og den sidste del er ejet at kirken.

Det er en udfordring for dette område, at lokalplanen kræver nogle dyre løsninger for vej, kloak, vand og el som er svære at etablere uden at involvere alle 3 matrikelejere.

Eventuelt
Politiet eftersøger kræfter til at være politiets lokale kontaktperson i vores lokalområde. Hvis nogen skulle være interesseret er i velkommen til at kontakte politiet eller bestyrelsen i LokalForum på bestyrelse@lokalforumregstrup.dk.